• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Oliver Okstrøm

Efter 20 år: Landsholdets legendariske kok stopper

Foto: Getty Images

Per Thøstesen rykker nu videre efter Danmarks exit ved VM.

Af Oliver Okstrøm

I tyve år har det danske landshold haft top-kokken Per Thøstesen som deres kok, men efter onsdagens nederlag på 0-1 til Australien, som betyder VM-exit, så er tiden med ham på holdet ovre.

Det melder han på sin Instagram-profil, hvor han ser tilbage på de fire VM-slutrunder og tre EM-slutrunder, som han har været med til sammen med først Morten Olsen, så Åge Hareide og endelig Kasper Hjulmand.

- Tre landstrænere, fem assistenttrænere, en masse super gode kollegaer og rigtig, rigtig mange dygtige fodboldspillere har jeg været priviligeret at arbejde sammen med, skriver han og fortsætter:

- Mange køkkener og rigtig mange retter er det blevet til. Det har givet mit helt unikke oplevelser for livet. Jeg har fået rigtig mange gode venner i fodboldverdenen. Har elsket det i samtlige tyve år. Tusind tak for dem, som jeg har mødt på min vej. Tak for alle de sjove timer, vi har haft sammen, lyder det fra Per Thøstesen.

Hele opslaget kan ses nedenfor.

Samme sted er der da også allerede kommet et par hilsner fra nogle af spillere, som han har lavet mad for. FC Midtjyllands Pione Sisto har sendt et par emojis til ham, mens Brentfords Mathias Zanka Jørgensen er kommet med meldingen 'Du er den bedste'. 

Endvidere er landsholdets profil også kommet med en hilsen.

- Tak for det hele, Per. Tak for alle oplevelserne og din fantastiske måde at være på. Tak, skriver landsholdet.

Forud for VM var der da også stor ros fra et par af spillerne for den 'outstanding' mad, som deres nu tidligere landsholdskok stod bag. Læs mere om det her.