• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Ole Hoffskov

Freder landstræneren før kamp mod Danmark

Foto: Getty Images

Østrigske fans krævede landstræneren fyret efter ny skuffelse.

Af Ole Hoffskov

VM-kvalifikationen har indtil videre været en skrækkelig omgang for Østrig, der på forhånd var spået til en tæt duel med Danmark om førstepladsen. 

Tirsdag tabte David Alaba og holdkammeraterne 0-1 på hjemmebane til Skotland, og tidligere har også Israel og Danmark besejret Østrig, der er på fjerdepladsen i gruppen og halter hele 11 point efter Kasper Hjulmands tropper.

Det har sat Østrigs landstræner Franco Foda under et gevaldigt pres, og tirsdag blev han mødt med "Foda raus"-sange fra de østrigske tilhængere.

Fodboldforbundet garanterer imidlertid, at Franco Foda også er landstræner ved næste samling, hvor der blandt andet venter østrigerne en tur i Parken.

- Jeg tror ikke på forhastede beslutninger. Vi skal håndtere tingene objektivt og seriøst, siger Leo Windter, der er præsident i Østrigs fodboldforbund, til Kicker.

Franco Foda har bemærket, at mange fans kræver hans afgang.

- Det har jeg selvfølgelig, men det må ikke påvirke mit arbejde. Når det ikke går godt, leder man altid efter nogle at skyde skylden på. Sådan er det at være træner, og det skal man kunne håndtere, siger Foda.

55-årige Franco Foda har været landstræner for Østrig siden 2017. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020