• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Kristian Porse

Kjærs sæson er slut: Nu reagerer Kasper Hjulmand

Foto: Getty Images

Landstræneren har sat ord på nyheden om, at anførerens sæson er slut.

Af Kristian Porse

Simon Kjær misser resten af denne sæson på grund af den ledbåndsskade, han pådrog sig i sit venstre knæ i onsdagens kamp mellem Genoa og AC Milan. 

Det har milaneserne bekræftet fredag aften. 

Nu reagerer den danske landstræner, Kasper Hjulmand, så på den nyhed. 

Han er ærgerlig over, at anføreren misser resten af sæsonen, men forsikrer, at landsholdet bakker 100 procent op om ham. 

- Ærgerlig skade for Simon på et tidspunkt, hvor han ellers står på toppen af et helt fantastisk fodboldår, siger han ifølge Herrelandsholdets officielle Facebook-side og fortsætter.

- Vi bakker Simon op alt det, vi kan, og håber, at han kommer stærkt igen, både i klubben og for vores landshold. Simon har en fantastisk styrke og kan helt sikkert kæmpe sig tilbage, siger han. 

I landsholdssammenhæng betyder Simon Kjærs skade, at han kommer til at misse nogen af de venskabskampe, der venter i foråret. 

Derudover skal Danmark også spille Nations League-kampe i starten af juni måned, og her må det også forventes at være meget usikkert, om Simon Kjær kommer til at kunne være med.