• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Jacob Quvang

Malmö-AC: Bagsiden ved at være fodboldspiller

Foto: Getty Images

Anders Christiansen har ikke haft mulighed for at holde sommerferie, så det er ikke meget, han har set sin nye datter.

Af Jacob Quvang

Sommerferie har været en by i Rusland for Malmös danske midtbanespiller Anders Christiansen. "AC" var en del af det danske landshold, som nåede EM-semifinalen, og selv om han ikke fik et eneste minut på banen under turneringen, var han stadig med rundt omkring i Europa. 

Tre dage efter Danmark blev slået ud af England i semifinalen, spillede AC for sin svenske klub Malmö mod Sirius. Et hektisk program særligt med tanke på at den 31-årige dansker ved EM's start blev far for anden gang.

Anders Christiansen medgiver, at det har været en udfordrende tid. Både som fodboldspiller og som menneske. 

- Det er vores tidsplan, og det er ulempen ved at være fodboldspiller. Først og fremmest elsker jeg at spille fodbold. Jeg tror, at alle her elsker at rejse og komme ud og spille kampe i Europa. Det vil jeg aldrig klynke over. Men når du siger farvel og forlader familien igen og igen, så er de små ikke altid helt glade. 

- Men det er sådan, vores tidsplan er, og det er ulempen ved at være fodboldspiller, at du er meget væk. Det er en forudsætning, du altid har kendt til og været en del af. Det handler bare om at acceptere det i stedet for at have ondt af dig selv, fortæller Anders Christiansen til det svenske medie Fotbollskanalen

Han er nu far til to børn, og forholdet til de små børn kommer på en prøve, når rejsedagene er mange. Både under EM-slutrunden, men også efter hjemkomsten til Malmö, hvor AC også har været en tur i Letland for at spille Champions League-kvalifikation.

- Det har været specielt. Det har været svært at finde tilbage til den gamle rutine. Det handler ikke kun om, at jeg har savnet min familie, men også at jeg har en datter, som jeg begynder at lære at kende. Et nyt barn fører nye rutiner med sig, og det har været svært, forklarer den danske familiefar. 

Siden AC er kommet tilbage til Malmö har han spillet fem kampe i Allsvenskan og Champions League-kvalifikationen med tre mål og tre assist til følge. Han skal i aktion i aften, når Malmö møder finske HJK Helsinki i andet opgør i Champions League-kvalifikationen. Malmö vant første kamp 2-1, og den samlede vinder møder Glasgow Rangers i næste runde.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020