• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Lars Gram-Hanssen

Pochettino spottet: Får han stort landstrænerjob?

Foto: Getty Images

Mauricio Pochettino blev mandag spottet på Wembley, da England spillede 3-3 med Tyskland, og det har kastet benzin på rygterne om, at den tidligere PSG-træner kan afløse Gareth Southgate efter VM.

Af Lars Gram-Hanssen

Lurer Mauricio Pochettino på at overtage jobbet som engelsk landstræner?

Rygterne svirrer i hvert fald efter mandagens Nations League-brag mellem England og Tyskland.

Ifølge The Telegraph blev Mauricio Pochettino således spottet på Wembley, og ifølge avisen vil argentinerens tilstedeværelse utvivlsomt 'intensivere debatten' om, hvorvidt Pochettino bør afløse Gareth Southgate, hvis den 52-årige englænder mister sit job efter VM i Qatar. 

Ifølge The Telegraph er der således en tiltagende fornemmelse af, at Gareth Southgate vil træde tilbage efter VM, uanset hvordan England klarer sig til slutrunden. Southgate har fået en del kritik i kølvandet på Englands skuffende resultater i Nations League. 

Ifølge The Telegraph ønsker det engelske fodboldforbund ideelt set at have en engelsk landstræner, men efter Graham Potters ansættelse i Chelsea er der aktuelt ikke så mange attraktive kandidater at vælge.

Og det kan altså åbne døren for Mauricio Pochettino, der har seks års erfaring fra engelsk fodbold, idet han tidligere har trænet Southampton og Tottenham.