• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Mathias Høj Jensen

Så du det? Særlig jubelscene efter ACs drømmemål

Foto: Getty Images

Holdkammeraterne morede sig med en intern joke under jubelscenen efter Andreas Christensens langskudsmål mod Rusland i Parken.

Af Mathias Høj Jensen

Jubelscenen efter Andreas Christensens mål til 3-1 i mandagens sejr over Rusland var en intern joke.

Det fortæller Christensen på pressemødet efter kampen ifølge B.T.

Andreas Christensen bragte Parken i ekstase med sin scoring imod Rusland. I det 79. minut hamrede han bolden ind i målet fra distancen og sendte Danmark på sejrskurs foran hjemmepublikummet.

Efter målet fejrede han og landsholdskammeraterne scoringen ved at tage hænderne op til ørerne, men det var ikke en hentydning til lydkulissen fra fansene i Parken.

- Nej, det er en intern joke, holdet har med mig, fordi jeg har vundet trofæet med de store ører (Champions League-trofæet, red.), siger den danske Chelsea-spiller.

Danmark vandt den sidste gruppekamp mod Rusland med cifrene 4-1. I den anden gruppekamp i puljen tog Belgien en sejr på 2-0 over Finland, og dermed er det danske landshold videre til ottendedelsfinalen ved EM-slutrunden.

I ottendedelsfinalen venter Wales. Kampen bliver spillet på lørdag i Amsterdam, hvor Johan Cruijff Arena danner rammerne om opgøret.

Der er kampstart klokken 18.00 i opgøret mellem Danmark og Wales.

Se jubelscenen i videoen øverst i artiklen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020