• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Mathias Høj Jensen

- Tror Hjulmand giver genvalg til alle spillere

Foto: Getty Images

Kasper Hjulmand vil ikke ændre i startopstillingen fra kampen mod Belgien, når Danmark møder Rusland, lyder det fra Åge Hareide.

Af Mathias Høj Jensen

Den tidligere landstræner Åge Hareide forventer, at Danmarks starter med de samme 11 spillere mod Rusland, som tilfældet var mod Belgien.

Det skriver han i sin klumme for B.T.

Mandag aften spiller Danmark sin sidste gruppekamp ved EM. Her tager vi imod Rusland hjemme i Parken foran 25.000 tilskuere på lægterne.

I torsdags dannede Parken rammerne om det danske landsholds anden gruppekamp mod Belgien. Landstræner Kasper Hjulmand overraskede med blandt andre Mikkel Damsgaard i startopstillingen til denne kamp, og den tidligere landstræner Åge Hareide peger på, at startopstillingen vil være uændret mod Rusland.

- Jeg tror, Kasper Hjulmand giver genvalg til alle de samme spillere, som startede inde i Belgien-kampen – igen i en 3-5-2-formation. Det var så tilpas vellykket til, at han vil prøve det igen. Og Mikkel Damsgaard bliver vigtig igen i forhold til at få åbnet russernes forsvar, skriver Hareide.

Danmark spillede med Jannik Vestergaard, Simon Kjær og Andreas Christensen i midterforsvaret mod Belgien. Joakim Mæhle og Daniel Wass var wingbacks, mens Pierre Emile Højbjerg, Thomas Delaney og Mikkel Damsgaard startede på midtbanen. Helt i front var Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite.

Mandagens kamp mod Rusland har kampstart klokken 21.00.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020