• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Malte L. Nørgaard

Tyskland dropper at deltage i EM-kvalifikationen

Foto: Getty Images

Tyskland ønsker ikke at spille med i den kommende EM-kvalifikation.

Af Malte L. Nørgaard

Når der til december skal trækkes lod til EM-kvalifikationen frem mod slutrunden i 2024, så bliver det uden Tyskland.

Tyskerne er som værtsnation automatisk kvalificeret til slutrunden, men har fået et tilbud om at deltage i en af kvalifikationsgrupperne, så de kan holde formen ved lige frem mod EM.

Havde tyskerne valgt at deltage i EM-kvalifikationen, ville kampene ikke have givet point til det samlede regnskab. Præcis som det blandt andet skete, da Qatar deltog i den europæiske kvalifikationsturnering frem mod årets VM.

Det bliver dog ikke aktuelt, da tyskerne pænt har sagt 'nein danke'. Tyskland ønsker nemlig selv at arrangere deres venskabskampe frem mod EM, siger Oliver Bierhoff til Sportbuzzer. Han er direktør i det tyske fodboldforbund.

- Vi har allerede kvalificeret os som værter, og det giver os den størst mulige fleksibilitet i vores forberedelse, når vi skal planlægge landskampe den kommende tid. Det giver os mulighed for at få den optimale forberedelse frem EM i 2024, siger han.

Tysklands næste landskamp bliver mod Japan til VM. Det opgør spilles den 23. november, inden tyskerne møder Spanien og Costa Rica i de to næste gruppekampe.