• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Jacob Quvang

Dansker ramt af skader: Nu henter de konkurrent

Foto: Toulouse

Mikkel Desler får fremover hård konkurrence i Toulouse.

Af Jacob Quvang

Det var ganske ventet, at franske Toulouse ville gå på hård jagt efter en ny højre back til det kommende transfervindue, som skal konkurrere med danske Mikkel Desler, og nu har klubben en konkurrent til danskeren på plads. 

Således melder Toulouse, at man er nået til enighed med Tromsø om en transfer af backen Warren Kamanzi, der støder til, når januartransfervinduet åbner. 

U21-landsholdsspilleren for Norge kommer fremover til at være en hård konkurrent til Mikkel Desler, der ellers har spillet på højre backen hos Ligue 1-mandskabet. Desler har været ramt af lyskeskader i sæsonen, hvorfor klubben ser sig nødsaget til at hive endnu en spiller på pladsen frem. Desler er efter sigende skadet i flere uger endnu, hvorfor han i hvert fald ikke kommer i aktion for Toulouse, når de torsdag aften møder Marseille i Ligue 1. 

Danskerens nye konkurrent er kendt som en særdeles offensiv back, og i sidste sæson scorede han tre gange og lagde op til fire scoringer i 30 kampe for Tromsø. 

Mikkel Desler har spillet 12 ligakampe for Toulouse i denne sæson.