• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Oliver Okstrøm

Først Wijnaldum: Nu henter PSG topmålmand gratis

Foto: Getty Images

PSG er godt i gang med at lave et par røverkøb.

Af Oliver Okstrøm

Efter Serie A sluttede kom det frem, at Milan ikke forlængede kontrakten med Gianluigi Donnarumma. Her lød begrundelsen tilsyneladende, at spilleren krævede en løn, som var enormt høj, ligesom agent Mino Raiola ville have et stort millionbeløb i honorar.

Nu ser det ud til, at den italienske landsholdsmålmand har fået styr på fremtiden - og den bliver fransk. Det melder den italienske transferjournalist Fabrizio Romano på sin twitter-profil.

Her bliver det slået fast, at der er tale om en aftale med Paris Saint Germain frem til 2026. Det er dog betinget af, at han består et lægetjek, som er programsat til at blive gennemført efter på onsdag, hvor Italien møder Schweiz ved EM-slutrunden hjemme i Rom på Olimpico. 

Donnarumma kommer på en fri transfer, og han er ikke den eneste, som kommer til klubben på den måde denne sommer. Det samme gælder den hollandske midtbaneprofil Georginio Wijnaldum, som kommer til PSG fra Liverpool uden overgangssum.

Med en målmand på en midtbanespiller på plads peger Romano på, at man nu kigger mod en højre back.

Donnarumma har spillet hele sin professionelle karriere for Milan, som han fik debut for allerede som 16-årig, og nu som 22-årig rejser han altså videre til den franske hovedstad.

Wijnaldum har efter sit skifte til Paris Saint Germain åbnet op for, hvorfor han valgte netop dem. Læs mere om det her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020