• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Ole Hoffskov

Januar-rengøring i PSG: Disse 7 spillere skal væk

Foto: Getty Images

Mere end et halvt hold kan forlade Paris Saint-Germain i det kommende transfervindue.

Af Ole Hoffskov

Paris Saint-Germain har et hav af stjernespillere i truppen, og det er dyrt - også for en klub, der ellers synes at have en uudtømmelig pengetank. Derfor vil den franske storklub foretage en hovedrengøring af spillertruppen i det kommende transfervindue.

Ifølge Foot Mercato vil PSG forsøge at afskibe mere end et halvt hold, når vinduet åbner til januar.

Layvin Kurzawa, Thilo Kehrer og Abdou Diallo er alle på affyringsrampen, og det giver mening, da det kun er Thilo Kehrer, der får noget, som bare dufter en smule af spilletid.

Også tredjemålmand Sergio Rico har fået besked på, at han kan finde en ny klub.

På den centrale midtbane håber Paris Saint-Germain at komme af med Leandro Paredes og Rafinha, der også slider med at få spilletid på Mauricio Pochettinos mandskab.

Endelig er der Mauro Icardi, som gør et stort indhug i lønbudgettet, men for det meste kun bliver brugt som indskifter. Juventus, Newcastle, Barcelona og Tottenham nævnes som bejlere til den flamboyante angriber.

De syv nævnte spillere menes til sammen at have kostet PSG cirka halvanden milliard.