• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Kenneth Jensen

Nice-træner fortæller nyt om Dolberg-skade

Foto: Getty Images

Kasper Dolberg måtte udgå efter bare et kvarter af opgøret mod Monaco. Christophe Galtier fortæller nu lidt om, hvad der er i vejen med danskeren.

Af Kenneth Jensen

Han har tidligere afgjort et sydfransk derby - for halvandet år siden scorede Kasper Dolberg begge Nices mål i 2-1 sejren over Monaco - men søndag fik den danske landsholdsangriber bare et kvarter på banen.

Kasper Dolberg blev skadet og måtte lade sig udskifte, og efter kampen kunne Christope Galtier, Nice-træner, fortælle lidt mere om, hvad det er, der fik Dolberg udskiftet.

- Kasper havde smerter i knæet. Jeg har ikke set situationen igen, men tilsyneladende har han vredet lidt om på knæet. Han trak sig fra opgøret mod Bordeaux, og det er den samme smerte igen. Han bad hurtigt om at blive udskiftet.

Det var i slutningen af august, at Nice vandt 4-0 over Bordeaux, og her måtte Kasper Dolberg se til fra tribunen efter et uheld i træning. Det lader altså til at være samme skade, Kasper Dolberg er ramt af. En skade, der også holdt danskeren ude af de tre landskampe i starten af september.

Dolberg, der havde scoret tre gange i tre kampe for Nice i denne sæson inden opgøret mod Monaco, kunne selv gå fra banen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020