• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Ritzau

Officielt: PL-dansker skifter til Nice

Foto: Getty Images

Mads Bech Sørensen skifter fra Brentford til Nice, der tidligere torsdag sagde farvel til Kasper Dolberg.

Af Ritzau

Nice har torsdag sagt farvel til én dansker og velkommen til en ny.

Mens angriberen Kasper Dolberg er blevet udlejet til spanske Sevilla, har den 23-årige forsvarsspiller Mads Bech Sørensen underskrevet en aftale med den sydfranske klub.

Nice oplyser på sin hjemmeside, at klubben har lejet den 193 centimeter høje midterforsvarer i Brentford i det næste år.

Aftalen med Brentford indeholder en købsoption.

Mads Bech Sørensen bliver i Nice holdkammerat med landsmanden, Danmarks landsholdskeeper Kasper Schmeichel, der før denne sæson er blevet hentet i Leicester.

Bech Sørensen har spillet 14 kampe i Premier League, og han fik blandt andet spilletid, da Brentford indledte denne sæson med at slå Manchester United med 4-0.

Nice har ikke fået den bedste start i den franske række, hvor holdet har fem point efter fem spillerunder. Paris Saint-Germain topper ligaen med 13 point.

/ritzau/