• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Kristian Porse

PSG-stjerne: Kamaldeen er den bedste, jeg har mødt

Foto: Getty Images

Han ligger ikke skjul på, at den tidligere FC Nordsjælland-spiller var noget af en mundfuld at stå overfor.

Af Kristian Porse

Kamaldeen Sulemana har taget den franske liga med storm, siden han i sommer skiftede fra FC Nordsjælland til Stade Rennais FC. 

Sommerhandlen gjorde ham til den dyreste spiller i Superligaens historie, idet den franske klub angiveligt betalte FC Nordsjælland hele 150 millioner kroner for den driblestærke ghaneser. 

Han har dog formået at leve op til den høje værdi og er flere gange blevet fremhævet i de franske medier og af med- og modspillere. 

Anerkendelsen fra gode modspillere er som regel et ganske godt tegn på, at man er på vej i den rigtige retning. Og det er altså ikke hvem som helst, der roser 19-årige Kamaldeen. 

Senest har PSG-stjernen Nuno Mendes nemlig udtrykt sig ekstremt rosende omkring den tidligere FCN-spillers enorme færdigheder. 

Ifølge det ghanesiske medie ghanasoccernet.com siger den unge venstreback nemlig, at Kamaldeen er den sværeste modstander, han har stået overfor i sin karriere indtil videre. 

- Der er særligt én spiller, der har voldet mig enorme problemer. Og det er Kamaldeen Sulemana fra Rennes. Han er den bedste spiller, jeg har mødt, siger han ifølge mediet. 

Rennes og PSG tørnede sammen tilbage i starten af oktober, og her trak Kamaldeen og resten af Rennes-mandskabet sig altså sejrrigt ud af opgøret med en 2-0-sejr. 

Kamaldeen leverede én assist i kampen og spillede ud over det ganske forrygende.

Rennes ligger i skrivende stund på en tredjeplads i Ligue 1, mens Paris Saint-Germain topper ligaen komfortabelt på førstepladsen.