• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Victor Risager

PSG-træner om transferplaner: Tre eller fire nye spillere ville være godt

PSG-træner om transferplaner: Tre eller fire nye spillere ville være godt
Foto: Getty Images

Thomas Tuchel så gerne, at Paris Saint-Germain henter tre eller fire nye spillere til sommer.

Af Victor Risager

Paris Saint-Germain buldrer i øjeblikket derudaf i Ligue 1, hvor de er godt på vej mod deres andet mesterskab i træk. Med ni kampe tilbage har Paris Saint-Germain således tyve point ned til andenpladsen.

Til gengæld endte deres håb om Champions League-titlen, da de allerede i kvartfinalerne blev sendt ud af Manchester United, og den parisiske klub kan altså allerede så småt begynde at forberede sig på næste sæson og sommerens transfervindue.

Læs også: Medie: Real Madrid enig med PSG-stjerne

For hvis det står til cheftræner Thomas Tuchel, henter de tre eller fire nye spillere til sommer. Det fortæller Tuchel ifølge Goal.

- Det er svært at sige, fordi jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske med spillerne, der allerede er her, og om alle ønsker at blive, eller om nogle vil forlade klubben.

- Lige nu vil jeg sige, at tre eller fire nye spillere ville være godt, siger den tyske Paris Saint-Germain-træner.

Det står allerede nu klart, at Paris Saint-Germain må sige farvel til midtbanespilleren Adrien Rabiot til sommer. Rabiots kontrakt udløber nemlig, og han har afvist at forlænge den. Klubben skal dermed finde en afløser for ham, og på det seneste har flere medier erfaret, at Manchester Uniteds Ander Herrera kan være på vej til den franske hovedstad.

Superliga

Optakt: AGF - Randers FC

Enten AGF eller Randers FC får chancen for at møde Superligaens nummer fire i en afgørende kamp om at komme i Europa.

Mere Superliga

Fokus