• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Oliver Okstrøm

Skriniar tæt på PSG: Får gigantisk bonus

Foto: Getty Images

Derudover er der udsigt til en årsløn, som nok vil gøre de fleste misundelige.

Af Oliver Okstrøm

Inter-profilen Milan Skriniar har kontraktudløb til sommer, og der har længe været rygter om, at forsvarsspilleren skulle være på vej til Paris Saint Germain. Nu ser det ud til, at det kan ske.

Den store, franske sportsavis L'Equipe kom først med meldingen om, at PSG er på vej til at skrive under med ham. Endvidere lader det også til, at der venter ham en stor pose penge, når han skriver under.

Ifølge italienske Tuttomercatoweb, så er der en gigantisk sign-on-bonus på vej til slovakken i form af intet mindre end 185 millioner kroner bare for at komme til klubben.

Derudover er der en årsløn på vej til Serie A-stjernen på omkring 66 millioner kroner, forlyder det.

27-årige Milan Skriniar har været en del af Inter siden 2017, hvor han ankom fra Sampdoria, men til sommer ser det altså ud til, at han rejser videre til den franske hovedstadsklub.

Inter skulle selv have tilbudt ham en årsløn på 44 millioner kroner, og de har efter sigende ikke planer om at forhøje deres bud til ham.

Der kan også være mere på vej til PSG. Læs mere om det i Rygtebørsen.