• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Malte L. Nørgaard

Stjernetræner bad spiller spise under Ramadan

Foto: Getty Images

Christophe Galiter bliver mødt af hårde beskyldninger i fransk presse.

Af Malte L. Nørgaard

Det er ingen hemmelighed, at Paris Saint-Germains træner, Christophe Galtier, ikke er gode venner med Julien Fournier, der var sportschef for Galiter i Nice i sidste sæson.

Men nu eskalerer konflikten yderligere mellem parterne i franske medier. I følge den franske sportsavis l'Equipe skulle Galiter nemlig have forsøgt at få klubbens muslimske spillere til at spise under Ramadan.

I sidste sæson havde Nice flere muslimske spillere på holdkortet. Deriblandt Youcef Atal, Mario Lemina, Hicham Boudaoui, Jean-Clair Todibo, Teddy Boulhendi, Pablo Rosario og Amine Gouir.

Galtier skulle have forsøgt at tilpasse træningen til spillerne under Ramadan, men i følge avisen bad han samtidig han spillerne om at sætte sig i spisesalen, når resten af holdet spiste. Noget, spillerne angiveligt sagde ja til for at bevare holdånden.

Men l'Equipe skriver videre, at Galtier også skulle have forsøgt at tvinge Hicham Boudaoui til at spise før en kamp mod Bordeaux den 1. maj.

Julien Fournier har ikke bekræftet, at han direkte har oplevet beskyldningerne, men siger til RMC Sport.

- Helt ærligt, hvis jeg afslørede de virkelige grunde til, at vi er uvenner, så ville Christophe Galtier aldrig få adgang til et omklædnignsrum igen - hverken i Frankrig eller resten af Europa.