• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Ander Herrera om United-exit: Følte ingen kærlighed fra klubben

Foto: Getty Images

PSG-spilleren var ikke enig med bestyrelsen i nogle henseender, og det var medvirkende til hans exit fra Manchester United.

Af Victor Risager

Når PSG og Manchester United går på banen tirsdag aften i Champions League, vil Ander Herrera få et gensyn med flere af sine tidligere holdkammerater.

Den spanske midtbanespiller forlod Manchester United i sommeren 2019 til fordel for PSG på en fri transfer, og i et interview med engelske The Telegraph sætter han ord på sit farvel til United.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Barcelona vil af med Braithwaite

Ander Herrera ville ifølge eget udsagn gerne forlænge kontrakten, men han var ikke helt enig med bestyrelsen - heriblandt direktør Ed Woodward.

- Min hensigt var ikke at forlade klubben, og jeg var glad dér - lige så glad som jeg nu er her. Det var ikke en hemmelighed. Jeg forhandlede i mere end et år, men jeg forventede mere af bestyrelsen efter min tredje sæson i klubben, hvor jeg var årets spiller. De kontaktede mig ikke den sommer. De ringede ikke engang til mig. Og det var meget smertefuldt for mig, fordi jeg havde en fornemmelse af, at jeg gav alt, siger Ander Herrera og fortsætter:

- Jeg ved, at de vil det bedste for Manchester United, men i fodbold, i livet og i enhver virksomhed i verden tænker man nogle gange ikke på samme måde, og jeg respekterer det. Hvis jeg ser Ed, vil jeg give ham et kram. Vi havde bare forskellige meninger om Manchester United, og hvad klubben skulle gøre.

- Jeg vil sikre mig, at alle forstår, at det slet ikke er noget personligt. Det er livet. Men det er sandt - efter den tredje sæson, da jeg var årets spiller og følte respekt og kærlighed fra fansene, følte jeg ikke kærlighed fra klubben.

Ander Herrera, 31 år, nåede at spille 189 kampe over fem år for Manchester United, før han rykkede til Paris. Tirsdag aften står de to klubber over for hinanden i Champions League, hvor der er kampstart klokken 21.00. 

Læs også:Manchester United uden tre stjerner mod PSG

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

---------------------------

Se alle de fede Europa League-kampe på Dplay til spotpris for Tipsbladets læsere - SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus