• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

Avis: Spansk storklub forsøgte at hente David Luiz

Foto: Getty Images

David Luiz forlod Arsenal ved kontraktudløb denne sommer, og brasilianeren havde angiveligt en seriøs bejler i Real Madrid.

Af Mads Bye Marboe

Efter kontraktudløb i Arsenal er David Luiz vendt hjem til Brasilien, hvor han skal spille for Flamengo, men den udskældte forsvarsspiller havde angiveligt en bejler i en meget større klub.

O Globo skriver nemlig, at Carlo Ancelotti ønskede at hive David Luiz med til Real Madrid.

Ancelotti og Luiz arbejdede i sin tid sammen i Chelsea, og den italienske træner frygtede, at Real Madrid ville blive for sårbare i det centrale forsvar ovenpå afskeden med Sergio Ramos og Raphaël Varane.

Der kunne dog ikke landes en aftale, da Real Madrid allerede har opbrugt deres kvote for ikke EU-spillere. Éder Militão, Vinícius Júnior og Rodrygo, der ligesom Luiz er fra Brasilien, tager i øjeblikket de tre pladser.

Af den grund endte det altså med, at forsvarsspilleren skiftede til Flamengo, selvom der efter sigende også skulle have været interesse fra Everton, West Ham, Benfica, Lazio, Marseille, Lille og Al-Rayyan fra Qatar.

David Luiz spillede 73 kampe for Arsenal.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020