• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Nikolaj Kesting

Avis: Største engelske handel tæt på at gå igennem

Foto: Getty Images

Det er nu op til stjernen, hvorvidt han vil takke ja til tilbuddet.

Af Nikolaj Kesting

Aston Villa er klar til at acceptere Manchester Citys bud på Jack Grealish på hele 870 millioner kroner. Det skriver Sky Sport. 

Villa er dog ikke formelt vendt tilbage til City, men Sky Sport erfarer altså, at klubben ikke vil takke nej til tilbuddet, hvis Jack Grealish takker ja til at spille for de lyseblå. 

Går handlen igennem bliver det den største i engelsk fodboldhistorie. Den nuværende største transfer stod Manchester United for i 2016, da klubben hentede Paul Pogba tilbage til klubben. Det kostede dem 775 millioner kroner. 

Jack Grealish skal før en eventuel accept af tilbuddet først overveje, om han vil blive i Aston Villa.

Klubben har tilbudt ham en ny kontrakt, som giver en pæn lønforhøjelse. The Daily Star skrev fredag, at Villa tilbyder Grealish 200.000 pund om ugen for at blive i klubben. Det svarer til 1,74 millioner kroner om ugen - eller godt og vel 90 millioner kroner i årsløn. 

Manchester City har hele sommeren også haft et godt øje til Tottenhams Harry Kane. Også her skulle klubben være klar med et bud på over 850 millioner kroner. Tottenham har allerede afvist et bud fra City og spørgsmålet er, hvor meget City kan smide efter Kane uden at skille sig af med nogle af sine stjerner. 

Harry Kane har selv givet udtryk for, han gerne vil videre fra Tottenham, skrive Sky Sport. 

Jack Grealish har spillet 213 kampe for Aston Villa. Her er det blevet til 32 mål og 43 assist indtil videre. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020