• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mathias Høj Jensen

Bizart: City-spiller centrum for Chelsea-stunt

Foto: Getty Images

Chelsea har lavet lidt af en bommert på sin webshop, hvor en Manchester City-spiller pludselig stod på listen over spillere i klubben.

Af Mathias Høj Jensen

Manchester Citys Benjamin Mendy har optrådt ved navn på Chelseas webshop.

Det skriver det norske medie Nettavisen.

Under fanen 'Shop By Player' på Chelseas webshop dukkede Benjamin Mendys navn op, hvorefter klubben fjernede det igen. Nettavisen nåede dog at tage et screenshot af det, og det har nu sat rygterne i gang.

På det seneste har rygterne gået på, at den franske venstreback forlader Manchester City til sommer, selvom han først har kontraktudløb med klubben i 2023. Lokalavisen Manchester Evening News skriver, at han har tre kampe til at overbevise manager Pep Guardiola.

26-årige Mendy kom til Manchester City i 2017 efter et ophold i AS Monaco. Siden hen har han spillet over 70 kampe, scoret to mål og lavet 12 assists for den engelske storklub.

I denne sæson er det blot blevet til 13 kampe i Premier League for den franske forsvarsspiller, som dog kan glæde sig over at være i Champions League-finalen sammen med resten af Manchester City-mandskabet. Her skal Guardiolas tropper op imod Thomas Tuchel og Chelsea.

Champions League-finalen bliver spillet den 29. maj i byen Porto i Portugal

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020