• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Chelsea har Petr Cech med i Premier League-trup

Foto: Getty Images

Petr Cech annoncerede sit karrierestop som spiller i 2019, men nu er han en del af Chelseas trup.

Af Victor Risager

Premier League-klubberne har i dag, tirsdag, indleveret deres trupper til efterårets kampe i turneringen, og her har Chelsea leveret en særlig overraskelse.

I deres trup indgår Petr Cech nemlig. Det fremgår af Premier Leagues hjemmeside.

Læs også:FCN-træner: Johan Djourou og Michael Essien giver en masse

Ja. Der er tale om den tjekkiske keeper, som fra 2004 til 2015 var fast inventar i Chelseas mål, og som i 2019 ellers annoncerede sit karrierestop. Han er altså spilleberrettiget for Chelsea i Premier League i efterårets kampe.

I forvejen var den nu 38-årige målmand ansat i Chelsea som teknisk konsulent, men nu kan det være, at han også skal gøre sig som spiller.

Det skal dog sandsynligvis et par skader til, hvis han skal i aktion. Hele tre andre keeper - nemlig Edouard Mendy, Kepa Arrizabalaga og Willy Caballero - er nemlig også i London-klubbens trup. På klubbens hjemmeside kalder Chelsea også Petr Cech for en nødløsning.

- Petr Cech er blevet inkluderet i truppen som en nødløsning på målmandsposten. Dette er på grund af de hidtil usete forhold i øjeblikket forårsaget af Covid-19-krisen. Han tiltræder en stilling som spiller uden kontrakt, skriver de.

Chelsea har registreret følgende spillere:
Abraham, Tammy
Alonso Mendoza, Marcos
Arrizabalaga Revuelta, Kepa
Azpilicueta Tanco, Cesar
Caballero Lazcano, Wilfredo Daniel
Cech, Petr
Chilwell, Benjamin James
Christensen, Andreas Bodtker
Emiliano Da Silva, Thiago
Giroud, Olivier
Jorge Luiz, Frello Filho
Kante, Ngolo
Kovacic, Mateo
Mendy, Edouard Osoque
Palmieri Dos Santos, Emerson
Pulisic, Christian Mate
Rudiger, Antonio
Tomori, Fikayo
Werner, Timo
Ziyech, Hakim
Zouma, Kurt Happy

Læs også:FCM-keeper håber på flere point end sidst han var i Champions League

---------------------------

Se alle de fede Europa League-kampe på Dplay til spotpris for Tipsbladets læsere - SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus