• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lasse Claes

Cirka 1,3 mia. kroner: Her er Uniteds transferplan

Foto: Michael Regan

Det er to seriøse stjerner, som Erik ten Hag vil hente til Old Trafford.

Af Lasse Claes

Manchester United har planen klar for de kommende to transfervindue. 

Vinterens vindue bliver en stille omgang, mens der bliver fart på næste sommer. 

Den enorme Premier League-klub vil således hente to store stjerner til Old Trafford om lidt under 12 måneder. 

Det er i hvert fald meldingen fra flere internationale medier - eksempelvis Daily Mail

Manchester United vil helt konkret handle i Dortmund og FC Barcelona. 

Erik ten Hag ønsker nemlig at forstærke sin førsteholdstrup med Jude Bellingham og Frenkie de Jong. 

Men det bliver en meget dyr omgang, hvis Manchester United skal have begge midtbanespillere til England. 

Dortmund kræver således i omegnen af 750 millioner kroner for Jude Bellingham, mens FC Barcelona skal have omkring 600 millioner danske kroner for Frenkie de Jong. 

Dermed skal Manchester United sprænge banken og betale over 1,3 milliarder danske kroner for de to fodboldstjerner. 

Og der bliver kamp om Jude Bellinghams underskrift, da Chelsea, Liverpool, Manchester City og Real Madrid ligeledes er interesseret i englænderen.