• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lasse Claes

De vil gå transfer-amok: Tre stjerner er på listen

Foto: Clive Mason

Ejeren af London-klubben er klar til igen at finde den helt store pengepung frem.

Af Lasse Claes

I omegnen af 2,5 milliarder danske kroner. 

Det er det beløb, som Todd Boehly har købt spillere for, siden han købte Chelsea tidligere på året. 

Men det betyder ikke, at den amerikanske klubejer lader pengepungen være i lommen de kommende måneder. 

Nærmest tværtimod. Chelsea vil nemlig gå transfer-amok. Sådan er meldingen fra The Telegraph. 

Premier League-klubben vil helt konkret hente Christopher Nkunku, Declan Rice og Jude Bellingham til Stamford Bridge. 

Det skal enten være i løbet af vinterens transfervindue eller senest næste sommer. 

Og selvom der ikke står, hvad de tre stjerner koster, så bliver det uden tvivl en meget dyr fornøjelse. 

Dortmund kræver eksempelvis cirka 750 millioner danske kroner for Jude Bellingham. 

Den 19-årige midtbanestjerne skulle være Todd Boehlys største mål i de kommende transfervinduer. 

Men der bliver kamp om underskriften, da Liverpool, Manchester City, Manchester United og Real Madrid ligeledes ønsker at købe Jude Bellingham.