• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

- Det er farligt at handle i en Mickey Mouse-liga

Foto: Getty Images

Han spås ikke succes i Premier League-klubben.

Af Mads Bye Marboe

Everton hentede i sommer Salomón Rondón på en fri transfer i kinesiske Dalian Professional, men indtil videre har handlen ikke været nogen succes.

Den 32-årige angriber har spillet 11 kampe for Meyserside-klubben uden at komme på tavlen, og i onsdagens derby mod Liverpool måtte han udgå med en skade.

Rondón var tidligere en vigtig mand for både Newcastle og West Bromwich, men nu har han bare ikke niveauet til at spille i Premier League, vurderer Kevin Phillips.

- Det er svært. Der er et stort forventningspres på skulderne af ham, og han har problemer. Det kan blive hårdt, og jeg tror bare, det handler om, at han ikke har det niveau, Everton forventede, siger han til Football Insider.

- Det var farligt at hente ham tilbage fra Kina - det er en Mickey Mouse-liga, og han har ikke været tilbage i Premier League. Der er et stort spring. Er han god nok til at være en mulighed i Premier League? Jeg er ikke så sikker.

Salomón Rondón har i sin karriere lavet 35 mål i 150 Premier League-kampe.