• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Drømmemål og hattrick: Chelseas talenter skød Wolves i sænk

Tammy Abraham scorede hattrick, og Fikayo Tomori scorede et drømmemål, da Chelsea vandt over Wolverhampton lørdag.

Af Victor Risager

Chelsea kom tilbage på sejrsporet i Premier League mod Wolverhampton lørdag, efter at de i seneste spillerunde måtte nøjes med et point mod Sheffield United.

Imod Wolverhampton var det især de unge spillere på Frank Lampards mandskab, der stjal showet.

For anden kamp i træk startede 21-årige Fikayo Tomori inde i Chelsea-forsvaret, hvor han spillede med danske Andreas Christensen samt Antonio Rudiger. Den 21-årige forsvarsspiller gjorde sig også hurtigt positivt bemærket, da han efter 31 minutter sendte Chelsea foran med et fantastisk langskudsmål.

Herfra stjal en anden ung profil imidlertid showet. 21-årige Tammy Abraham scorede nemlig hattrick efterfølgende, og han har nu scoret syv mål på fem kampe i Premier League i denne sæson.

I slutminutterne fik Wolverhampton lidt oprejsning med mål fra både Romain Saiss og Patrick Cutrone, men det var ikke nok til at ændre på kampens udfald. Chelseas Mason Mount scorede til 5-2 i overtiden, og det blev slutresultat.

Chelsea har nu otte point i Premier League.

Superliga

Optakt: AC Horsens - Hobro IK

To hold, der tørster efter en sejr mødes på Casa Arena søndag middag. Hvem får mest ud af ønsket og håbet om tre vigt...

Mere Superliga

Fokus