• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

- Du vil ikke vide, hvad jeg sagde i pausen

Foto: Getty Images

Brendan Rodgers var ikke tilfreds med Leicesters indsats i første halvleg.

Af Mads Bye Marboe

Leicester slap onsdag aften fra Southampton med et enkelt point i bagagen, men det holdt hårdt for Brendan Rodgers' mandskab.

Særligt i første halvleg var hjemmeholdet overlegne og gik til pause foran 2-1. Derfor følte Brendan Rodgers sig nødsaget til at sige nogle knap så pæne ting til sine spillere, fortæller han til Amazon Prime efter opgøret.

- Du vil ikke vide, hvad jeg sagde i pausen. Nogle gange er man nødt til at være vred. Man skal være direkte, og det var nemt, for vi var ikke i nærheden af at være på vores niveau. Man skal gøre sig fortjent til at spille fodbold, og det gjorde vi ikke.

- Alt var for nemt. Det, vi har, er en fantastisk modstandskraft. Vi falder aldrig sammen. Nogle gange bliver vi slået af et bedre hold, men vi falder aldrig sammen. Vi kommer med en reaktion.

Leicester ligger nu nummer otte i Premier League og har ikke opgivet håbet om europæisk fodbold.

- Hvis vi kan kvalificere os til europæisk fodbold, vil det være en fantastisk sæson. For klubber som vores er det svært, men det er en lang sæson, og vi skal også håndtere at spille europæisk. Vores mål er at kvalificere os til Europa - og kan vi få et trofæ med på vejen?

Næste opgave for Leicester er søndagens udekamp mod Aston Villa.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020