• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Få uger før sæsonstart: Coronaudbrud i Man Utd

Foto: Getty Images

Sidste sæsons nummer to i Premier League er blevet ramt af et coronaudbrud.

Af Victor Risager

Manchester Uniteds forberedelser til den nye sæson er blevet påvirket af coronavirus.

Således har Manchester United måttet aflyse en testkamp mod Preston North End, der har danske Emil Riis i truppen, efter at “et mindre antal” spillere hos De Røde Djævle er testet positiv for coronavirus.

Det oplyser Manchester United på dens hjemmeside, hvor der samtidig oplyses, at spillerne er blevet sendt i isolation.

Telegraph skriver imidlertid, at der er tale om en god håndfuld personer, der er blevet ramt. Ifølge avisen er hele ni personer testet positiv for coronavirus. De ni personer skal være i eller omkring førsteholdstruppen.

Det er selvsagt ikke godt nyt for Manchester United, der om blot to uger skal indlede sæsonen i Premier League mod Leeds United.

Til gengæld oplyser storklubben selv, at coronasituationen ikke ventes at få indflydelse på dens øvrige kampe i den nærmeste fremtid. Her skal den møde Everton i en testkamp den 7. august, inden de som nævnt møder Leeds United den 14. august i en ligakamp.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020