• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mathias Høj Jensen

Utilfreds Schmeichel før finale: Den er elendig

Foto: Getty Images

Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel bruger ordet 'elendig' om bolden i FA Cup.

Af Mathias Høj Jensen

Kasper Schmeichel er ikke tilhænger af bolden, som der bliver spillet med i FA Cup.

Det fortæller den danske landsholdskeeper til Discovery før FA Cup-finalen.

Lørdag tørner Schmeichel og Leicester sammen med Chelsea i FA Cup-finalen på Wembley, men noget er ikke, som det plejer at være i Premier League.

Det drejer sig om bolden, der bliver brugt i den engelske pokalturnering, og den er danskeren ikke glad for at spille med.

- Det eneste forskel fra en almindelig kamp er, at det er en anden bold, vi skal spille med. Den er elendig, og den skal vi lige blive vant til, siger Schmeichel.

Bolden er af mærket Mitre, og modellen hedder Mitre Delta Max FA Football.

Leicester kommer ind til FA Cup-finalen med en frisk sejr i bagagen. Tirsdag høstede de en sejr på 2-1 ude mod Manchester United på mål af Luke Thomas og Caglar Soyuncu.

Omvendt led Chelsea et nederlag i deres seneste ligakamp mod Arsenal. London-rivalerne vandt med 1-0 på Stamford Bridge på mål af Emile Smith Rowe.

FA Cup-finalen har kampstart lørdag klokken 18.15.

Se indslaget med Kasper Schmeichel i videoen øverst i artiklen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020