Premier League Lasse Claes

Forvirret Jürgen Klopp: Jeg fatter det ikke

Foto: Alex Livesey

Det var en lidt uforstående Liverpool-træner, som mødte pressen søndag aften.

Af Lasse Claes

Der var dramatik for alle pengene søndag aften i England, da Manchester City vandt det engelske mesterskab. 

Holdet var undervejs bagud med 0-2 til Aston Villa på hjemmebane, og det betød, at Liverpool kunne dufte førstepladsen på Anfield. 

Men Pep Guardiolas mandskab vendte det truende nederlag til en sejr på 3-2. Dermed var Liverpools sejr mod Wolverhampton lige meget. 

Efterfølgende lykønskede Jürgen Klopp rivalerne med triumfen, men der var også noget, som Liverpool-træneren ikke forstod. 

Det skriver Daily Mail

- Jeg forstår ikke, hvordan Wolverhampton-tilhængerne kan juble, når Manchester City scorer et mål, lød det fra tyskeren, inden han fortsatte: 

- Jeg forstår ikke de følelser. Men det var ikke helt vildt uventet. Vi vidste, at det kunne ske. 

Da Liverpool førte med 3-1, eksploderede Anfield, fordi flere troede, at Aston Villa havde udlignet til 3-3. Det var dog ikke tilfældet. 

Derfor trak Jürgen Klopps mandskab det korteste strå i en fantastisk Premier League-duel, hvor Manchester City sluttede på 93 point - et point mere end Liverpool.