• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Fremhæver dansk stjerne efter ny Chelsea-sejr

Foto: Getty Images

Chelseas træner fremhæver den danske stopper ovenpå sejren over Tottenham.

Af Victor Risager

Chelsea besejrede søndag eftermiddag rivalerne Tottenham, og her var der endnu engang fuld spilletid til Andreas Christensen. Den danske stjerne får også godt med ros fra cheftræner Thomas Tuchel ovenpå sejren.

I kampen var Andreas Christensen ellers den eneste af Chelseas tre forsvarsspillere, der ikke scorede. Både Thiago Silva og Antonio Rudiger kom nemlig på tavlen.

Alligevel var det altså den 25-årige danske landsholdsspiller, der blev fremhævet af cheftræneren efter kampen. Især blev der lagt vægt på Andreas Christensens udvikling, siden Thomas Tuchel overtog trænerposten i januar. 

- Andreas har været virkelig stærk siden dag et. Han kan spille alle tre positioner i forsvaret, og han spiller med stor selvtillid. I begyndelsen havde jeg følelsen af, at han havde lidt svært ved at tro på sig selv og sætte sig selv igennem og stole på sin kvalitet, men han har alt, hvad vi har brug for i disse positioner.

- Igen var det en meget stærk præstation. Det kan man se på hans spilleminutter. Vi stoler fuldt ud på ham, og han har gjort det virkelig godt indtil videre, og det er alles mål, at han fortsætter sådan, siger Thomas Tuchel ifølge football.london.

Siden Thomas Tuchel overtog cheftrænerposten fra Frank Lampard i januar, har Andreas Christensen nydt godt med spilletid. I den indeværende sæson har han også været næsten fast mand med seks startpladser i syv kampe.

Efter sæsonen udløber danskerens aftale med Chelsea, men parterne er efter sigende tæt på en forlængelse af samarbejdet.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020