• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Kenneth Jensen

Her er favoritterne til at blive ny Newcastle-boss

Foto: Getty Images

Det er ventet, at Steve Bruce meget snart bliver fyret som træner for Newcastle United, og tre mand er i favoritfeltet til at overtage.

Af Kenneth Jensen

De har fået ny ejer i Newcastle United, men søndag var der mere af den samme elendighed på banen, hvor klubben trods en føring på 1-0 mod Tottenham var næstbedst og tabte med 2-3.

Steve Bruce hænger i en tynd tråd som cheftræner for den nordøst-engelske klub, der fortsat ikke har vundet i dnene sæson og også er røget ud af League One-cuppen.

Flere peger på, at Newcastles nye ejer er i gang med at undersøge, om man kan få et større trænernavn til Newcastle, og ifølge avisen The Times er der lige nu tre favoritter til trænerjobbet.

Unai Emery er aktuelt cheftræner for Villareal og har en fortid som træner for Arsenal, Paris Saint-Germain og Sevilla, og også den belgiske landstræner, Roberto Mancini, er i høj kurs hos Newcastles nye ejer.

Det tredje navn har ikke - modsat de to andre - været cheftrænet i Premier League før, men erfaring mangler tidligere Liverpool-stjerne Steven Gerrard næppe. Han førte i sidste sæson Rangers FC til det skotske mesterskab, og på torsdag står han i øvrigt over for de danske mestre Brøndby IF i Europa League-gruppespillet.

For et par sæsoner siden slog han og Rangers i øvrigt et andet dansk hold ud af Europa, da man slog FC Midtjylland i Europa League-kvalifikationen.

Steven Gerrard er blevet spurgt om jobbet og overtagelsen i Newcastle, og han kaldte sidstnævnte for spændende, mens han i øvrigt ikke sagde noget om, hvorvidt jobbet som træner for klubben tæt på den skotske grænse kunne være interessant.

Newcastle United er et af bare tre hold, der fortsat har til gode at vinde i denne sæson. Otte kampe har kastet tre point af sig.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020