• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

Kan ende som med Özil: Han tilbyder absolut intet

Foto: Getty Images

Den tidligere angriber kigger bekymret på Arsenal.

Af Mads Bye Marboe

Pierre-Emerick Aubameyang er inde i en rigtig skidt periode. Meget lidt lykkes for angriberen, og han har ikke scoret i de seneste seks kampe.

Det har tvunget Mikel Arteta til at bænke Aubameyang, og der spekuleres i, at Arsenal vil sælge den lynhurtige spydspids. Men Aubameyang er en af de bedst lønnede spillere i Premier League, og hans kontrakt udløber i sommeren 2023.

Derfor frygter den tidligere Totteham-angriber Darrent Bent, at Arsenal ikke kan slippe af med Aubameyang.

- Jeg sagde dengang (Aubameyang senest forlængede sin kontrakt, red.), at Arsenal er fanget i en no-win-situation. Dengang spillede Aubameyang fantastisk, han var en af de bedste angribere i Premier League, og han vandt FA Cuppen for Mikel Arteta på egen hånd.

- De startede den efterfølgende sæson mod Fulham, han scorede et godt mål og fik kontrakten, og siden da har han været en skygge af sig selv, siger Bent til talkSPORT.

Han sammenligner situationen med den, Arsenal befandt sig i med Mesut Özil tidligere i år.

- Det er Mesut Özil-situationen om igen. Man har en aldrende spiller, som ikke er gammel, men som har nået en alder, hvor man ikke kan slippe af med ham, og som er meget højt lønnet. Så hvad gør man?

- Med en angriber som Aubameyang har jeg hele tiden sagt: "man er nødt til at bruge ham, man er nødt til at bruge ham." Han er deres bedste målscorer. Man er nødt til at finde plads til ham, og så kommer målene. Men jeg forstår Mikel Arteta, for han tilbyder absolut intet lige nu. Arsenal spiller med ti mand.

Pierre-Emerick Aubameyang har lavet 7 mål i 15 kampe for Arsenal i denne sæson.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020