• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

Kenneth Perez til ten Hag: Det er farligt spil

Foto: Getty Images

Kenneth Perez giver Erik ten Hag et godt råd.

Af Mads Bye Marboe

De helt store klubber bør se bort fra spillere fra den hollandske Æresdivision, når de leder efter forstærkninger. Det mener Kenneth Perez.

Den tidligere danske angriber synes, der tegner sig et billede af, at spillere fra hollandsk fodbold ikke har niveauet til at begå sig i de allerstørste klubber. Det siger han til ESPN-programmet Dit was het Weekend.

- De er kvalitetsspillere, men hvor langt rækker det? Strækker det sig ud over Æresdivisionen? Med Bergwijn så vi, at det ikke var nok til Premier League.

- Han var fire gange i startopstillingen i Tottenham Hotspur i sidste sæson, og det er ikke engang en topklub i England. Antony har ikke fået en chance i Premier League, men det er slående, hvor mange spillere der ender på et sidespor i udlandet.

Manchester United har denne sommer hentet henholdsvis Tyrell Malacia i Feyenoord og Lisandro Martínez i Ajax, og Kenneth Perez er bekymret på Erik ten Hags vegne.

- Det, Erik ten Hag laver med mange spillere fra Holland, er et farligt spil. Hvis jeg var i en topklub i udlandet, ville jeg aldrig hente en spiller fra Æresdivisionen.

Manchester United har også været kædet sammen med Antony fra Ajax.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.