• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Morten Jørgensen

Kurt Zouma håber at vende tilbage til Chelsea - men kun for at spille

Kurt Zouma håber at vende tilbage til Chelsea efter denne sæson – men han kommer kun tilbage for at få spilletid.

Af Morten Jørgensen

En tilværelse hos de engelske mestre er byttet ud med et ophold i Stoke, som kæmper for overhovedet at blive i Premier League.

Kurt Zouma kom i sidste sæson tilbage fra en alvorlig knæskade, og han havde brug for fast spilletid for at finde sit gamle niveau tilbage, og i Chelsea var konkurrencen stor. Derfor blev den franske forsvarsspiller udlejet til Stoke.

Her er det blevet til masser af spilletid for den 23-årige midterforsvarer, som har spillet fuld tid i 26 ud af 29 ligakampe for the Potters, der dog har været inde i vanskelig sæson, hvor især forsvaret har lukket stribevis af mål ind.

Kurt Zouma har også sin andel i nogle af målene, men generelt har franskmanden gjort det fornuftigt i Stoke, og nu håber han at vende tilbage til Chelsea efter sæsonen – men først skal Stoke sikre sig en ny sæson i ligaen.

- Folk ved, at jeg er her i én sæson, og det betyder ikke noget, hvad der sker bagefter. Jeg håber, at Stoke bliver i Premier League. Mit mål er at komme tilbage til Chelsea, men først vil jeg gøre arbejdet færdigt her. Jeg vil ikke rykke ned, siger Zouma ifølge Goal og uddyber:

- Mit mål er at komme tilbage for Chelsea og spille. De gav mig en chance for at blive udlejet, og jeg snakkede med manageren, som indvilgede i det, og de hjalp mig meget under min skade og med at finde en klub, hvor jeg kunne spille hele tiden.

I Chelsea kæmper Cesar Azpilicueta, Andreas Christensen, David Luiz, Gary Cahill, Antonio Rüdiger samt unge Ethan Ampadu om tre pladser i klubbens bagkæde.

Zouma mener samtidig, at det pres, som han og spillerne i Stoke har været under i denne sæson, er hårdere end noget andet sted, han har spillet i sin karriere.

- Det er måske hårdere, fordi man ikke ønsker at ryge ned i the Championship, så måske er det en smule hårdere. Men fodbold er fodbold – man skal vinde kampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

VM

Optakt: Iran - Spanien
Optakt: Iran - Spanien

Iran fører gruppen, men nu venter en langt sværere modstander end i åbningskampen.

Optakt: Colombia - Japan
Optakt: Colombia - Japan

For fire år siden var Colombia den store overraskelse og manges darling - nu skal James Rodriguez og holdet så se, om...

Optakt: Polen - Senegal
Optakt: Polen - Senegal

Polen er landet i en gruppe, der på forhånd kan være svær at spå om. Men tirsdagens kamp mod Senegal skal gerne kaste...

Mere VM

Fokus

Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Nogle profiler har snart kontraktudløb og kan derfor frit forhandle med andre klubber. Tipsbladet.dk bringer her overblikket over de Superliga-spillere, der har kontraktudløb inden for det halve år.