• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

Manchester City-ejere ville købe Liverpool

Foto: Getty Images

De nuværende ejere af Manchester City forsøgte at købe Liverpool, inden man gjorde sit indtog i Manchester-klubben.

Af Mads Bye Marboe

Manchester City er i dag en af verdens største og rigeste klubber, men det kunne have set meget anderledes ud, hvis Liverpools tidligere ejere havde udvist større villighed til at sælge klubben tilbage i 2008.

Dengang ønskede Sheihk Mansour og resten af Abu Dhabi-familien nemlig at købe Liverpool, før man investerede i Manchester City.

Det afslører den tidligere Liverpool-spiller Graeme Souness, som har fået historien fortalt af forretningskvinden Amanda Staveley, der hjalp Mansour og co. ind i Manchester City.

- Jeg tog til Dubai for 12-13 år siden. Jeg gik rundt på hotellet med min kone og min søn, og vi gik på Nobu-restauranten, som var tom lige efter frokost. På vej derover kom en og introducerede sig selv. Så kom en dame over og introducerede sig selv som Amanda. "Jeg er Liverpool-fan," sagde hun.

- Under samtalen sagde hun: "Jeg er ansvarlig for at få Abu Dhabi-familien til Manchester City." Så sagde jeg: "Men for fem minutter siden sagde du, at du var Liverpool-fan. Hvorfor tager du dem ikke til Liverpool?"

- Hun sagde: "Jeg forsøgte, og jeg forsøgte, men (George) Gillett og (Tom) Hicks (tidligere Liverpool-ejere) var så svære at forhandle med. De endte med at forlade forhandlingerne," siger Souness til Sky Sports.

Liverpool blev senere opkøbt af Fenway Sports Group i 2010.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020