• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mikkel Sloth

Manchester City klar til at slå transferrekord for Atletico-stjerne

De engelske mestre har lagt sig fast på den Atletico Madrids spanske midtbanespiller Rodri, men er tvunget til at udløse hans store frikøbsklausul

Af Mikkel Sloth

Som så mange andre af de store europæiske klubber er Manchester City ved at sonderer terrænet for mulige sommertransfers, og den første kan muligvis være ganske tæt på - og det er samtidig en rigtig stor en af slagsen.

Faktisk kan det gå hen og blive det dyreste indkøb i klubbens historie. Ifølge ESPN har Manchester City og manager Pep Guardiola besluttet sig for at hente den spanske midtbanespiller Rodri i Atletico Madrid, men det er ikke lykkedes at forhandle prisen ned.

Derfor er Manchester City nødt til at udløse frikøbsklausulen og betale den fulde pris på 63 millioner pund, cirka 525 millioner kroner. Det er tre millioner pund mere end klubbens hidtidige transferrekord, som blev sat da the Citizens sidste år hentede Riyad Mahrez i Leicester.

Manchester City er de seneste år blevet overhalet som en af de klubber, der udskriver de største checks ved spillerkøb, men de er efter sigende så vilde efter at få fingrene i Rodri, at de er villige til at slå klubbens transferrekord for at hente den 23-årige spanske landsholdsspiller, som skal være den langsigtede erstatning for 34-årige Fernandinho på midtbanen.

Manchester City har ifølge ESPN slået den tyske storklub Bayern München i kampen om Rodri, og spilleren selv har nu valgt Manchester City som sin kommende klub. Nu mangler der bare en endelig aftale mellem de engelske mestre og Atletico Madrid, før handlen efter ESPN's oplysninger kan gøres officiel.

Superliga

Mere Superliga

Fokus