• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

Medie: PSG-spiller overvejer PL-comeback

Foto: Getty Images

Paris Saint-Germain er klar til at lade spilleren gå til januar.

Af Mads Bye Marboe

Det blev betragtet som et stort scoop, da Paris Saint-Germain i sommer sikrede sig Georginio Wijnaldum på en fri transfer.

Men den tidligere Liverpool-profil har hverken spillet eller imponeret så meget, som det var forventet, og efter blot et halvt år kan 31-årige Wijnaldum være på vej tilbage til Premier League.

Det skriver Sky Sports.

Ifølge det engelske medie er PSG klar til at sælge hollænderen, og Arsenal skulle være interesseret i at købe ham.

Foruden Liverpool har Winjaldum en fortid hos Newcastle i Premier League, men han kæmper nu med folk som Marco Verratti, Danilo Pereira, Leandro Paredes, Ander Herrera og Idrissa Gueye om spilletiden og har tidligere udtalt, at han ikke er tilfreds med sin situation i Paris.

- Jeg kan ikke sige, at jeg er fuldstændig tilfreds, for det er ikke den situation, jeg havde ønsket mig, sagde han til NOS i oktober.

Georginio Wijnaldum har spillet ti kampe fra start for PSG.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020