• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lars Gram-Hanssen

Medie: Rivalerne presser på for City-eksklusion

Foto: Getty Images

Manchester Citys rivaler i toppen af Premier League presser på for at få klubben straffet, skriver Sky Sports.

Af Lars Gram-Hanssen

En lang række Premier League-klubber ønsker at se Manchester City ekskluderet fra Premier League, hvis mesterklubben ender med at blive kendt skyldig i at have overtrådt ligaens økonomiske regler igennem ni sæsoner. 

Sådan lyder det fra Sky Sports, der skriver, at de øvrige Premier League-klubber dog ikke mener, at det giver den helt store mening at fratage Manchester City de trofæer, som klubben har vundet i den pågældende periode. 

Samtidig mener de øvrige Premier League-klubber heller ikke, at det vil have den store effekt, hvis Manchester City blot ender med at blive straffet med en bøde. 

Ifølge Sky Sports er det primært 'Big Six'-klubber, der i løbet af mandagen har presset på for  at få Manchester City straffet. 'Big Six' refererer til de traditionelle topklubber Manchester United, Liverpool, Arsenal, Chelsea og Tottenham. 

Sky Sports skriver, at Manchester Citys rivaler ikke har den store sympati for klubben, der har vundet mesterskabet seks ud af de seneste 11 sæsoner.