• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lars Gram-Hanssen

Medie: United har Bundesliga-målmand i kikkerten

Foto: Getty Images

Manchester United overvejer angiveligt at hente den schweiziske landsholdsmålmand Yann Sommer.

Af Lars Gram-Hanssen

David de Gea var involveret i to Brentford-mål, da Manchester United blev ydmyget med 4-0 i weekenden, og nu forlyder det, den engelske storklub er interesseret i at hente en målmand her i slutningen af transfervinduet. 

Således skriver det schweiziske medie Blick, at Manchester United har kig på den schweiziske landsholdsmålmand Yann Sommer, som angiveligt overvejer at forlade Mönchengladbach efter otte sæsoner. 

Yann Sommer var et emne i Nice, men ifølge Blick valgte schweizeren at afvise den sydfranske klub, der i stedet endte med at hente Kasper Schmeichel. 

Og nu er det altså så Manchester United, der overvejer muligheden for at hente den 33-årige Sommer, der blandt andet gjorde en god figur under EM-slutrunden sidste sommer, hvor han var med til at sende Frankrig ud, da han reddede Kylian Mbappés spark i straffesparkskonkurrencen. 

Blick skriver, at Yann Sommer vil blive andetvalg, hvis han ender i Manchester United, men at den rutinerede schweizer vil kunne lægge pres på David de Gea, der er kommet skidt fra start i den nye sæson. 

Også Leicester nævnes som en mulig ny destination for Yann Sommer. 

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.