• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Mesut Özil udeladt fra Arsenals trup

Foto: Getty Images

Den tyske midtbanespiller er udeladt af Arsenals trup, forlyder det, og dermed kan han ikke komme i aktion for holdet i resten af 2020.

Af Victor Risager

Mesut Özil har ikke spillet for Arsenal siden starten af marts, og det ser heller ikke ud til, at han kommer til det foreløbig.

Det fremgår af Premier Leagues hjemmeside, at den tyske kreatør nemlig er blevet udeladt af Arsenals trup til Premier League-sæsonen. Den skulle de meddele til fodboldforbundet tirsdag eftermiddag, og her figurerer Mesut Özils navn altså ikke på listen.

Özil blev i sidste uge også udeladt fra Arsenals trup til Europa League, og dermed kan han nu tidligst spille for holdet i det nye år.

Det kræver dog, at cheftræner Mikel Arteta og kompagni vil registrere ham til den tid, og det virker tvivlsom.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Barcelona vil af med Braithwaite

Tyskeren har også kontraktudløb næste sommer, og det ville være noget af en overraskelse, hvis den blev forlænget. Især med henblik på, at Özil er klubbens bedst betalte i øjeblikket med en ugeløn på lige under tre millioner kroner.

Grunden til Mesut Özils udeladelse er, at Arsenal har 19 førsteholdsspillere, der er ældre end 21 år, og som ikke er af egen avl, men de må kun registrere 17 af dem. Derfor er den 32-årige midtbanespiller blevet siet fra sammen med forsvarsspilleren Sokratis Papastathopoulos.

Mesut Özil har spillet 254 kampe for Arsenal med 44 mål til følge, siden han kom til klubben fra Real Madrid i 2013. De seneste år har dog ikke været succesfulde.  

Arsenal har registreret følgende spillere:
Alves Soares, Cedric Ricardo
Aubameyang, Pierre-Emerick
Bellerin, Hector*
Borges Da Silva, Willian
Ceballos Fernandez, Daniel
Chambers, Calum*
Dos Santos Magalhaes, Gabriel
Elneny, Mohamed Naser Elsayed
Holding, Robert Samuel*
Kolasinac, Sead
Lacazette, Alexandre
Leno, Bernd
Macey, Matthew Ryan*
Maitland-Niles, Ainsley*
Mari Villar, Pablo
Moreira Marinho, David Luiz
Mustafi, Shkodran
Partey, Thomas Teye
Pepe, Nicolas
Runarsson, Runar Alex
Tierney, Kieran
Xhaka, Granit

*Spillere af egen avl

---------------------------

Se alle de fede Europa League-kampe på Dplay til spotpris for Tipsbladets læsere - SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus