• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

- Mourinho ville ikke bruge mig på grund af Pep

Foto: Getty Images

Bastian Schweinsteiger synes ikke, han spillede nok under José Mourinho i Manchester United.

Af Mads Bye Marboe

Bastian Schweinsteiger blev hentet til Manchester United i 2015 og spillede regelmæssigt under Louis van Gaal, men da José Mourinho kom til et år senere, blev spilletiden minimal for den tyske midtbanespiller.

Blot fire gange sendte portugiseren ham på banen.

Schweinsteiger har aldrig helt forstået, hvorfor han ikke fik mere spilletid, men han tror, det har noget at gøre med, at han spillede under Pep Guardiola i Bayern München.

- Jeg spillede desværre ikke så meget under Mourinho, men jeg respekterer ham stadig. Han er en fantastisk manager, som har vundet mange trofæer. Det var en underlig og svær situation. Han forklarede det aldrig rigtigt, siger han til BBC Radio 5 Live.

- Måske var det, fordi jeg havde spillet under Pep Guardiola og havde spillet Pep Guardiola-fodbold, hvilket han ikke så godt kunne lide. Men jeg kunne godt lide, hvordan Mourinho trænede.

Bastian Schweinsteiger skiftede til amerikanske Chicago Fire efter en enkelt sæson under Mourinho.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020