Premier League Lasse Claes

Mulig vild transfer: City lurer på Arsenal-stjerne

Foto: Justin Setterfield

Arsenal kan måske miste en af holdets store stjerner meget snart.

Af Lasse Claes

Der kan ikke være to meninger om, at Bukayo Saka er en af Arsenals bedste fodboldspillere. 

Lige nu er den 20-årige englænder på en kontrakt, hvor han tjener 263.000 dansker kroner om ugen. Aftalen udløber til næste sommer. 

Derfor ønsker London-klubben at forlænge kontrakten med fodboldstjernen. Men det kan blive svært. 

Årsagen er, at Bukayo Saka vil spille Champions League-fodbold, og det ser Arsenal ikke ud til at skulle spille i den kommende sæson. 

Så nu lurer Manchester City i kulissen til at hente den unge Arsenal-spiller. Pep Guardiola skulle nemlig være stor fan af Bukayo Saka. 

Det skriver The Sun

Manchester City-træneren leger med tanken om at køre Arsenal-stjernen i stilling som afløser for Riyad Mahrez, som stille og roligt kommer op i årene. 

The Sun tilføjer dog, at Arsenal er klar med en lukrativ kontrakt til den offensive engelske landsholdsspiller allerede til sommer. 

I første omgang står der dog ingenting om, hvad kontrakten præcist kommer til at indeholde. 

Arsenal vil misse Champions League-fodbold i næste sæson, hvis Tottenham får uafgjort eller bedre mod Norwich søndag aften.