• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Norwich henter forstærkning i Bundesligaen

Foto: Getty Images

Teemu Pukki får selskab af en landsholdsspiller fra Kosovo i Norwichs angreb i næste sæson.

Af Victor Risager

Premier League-oprykkerne Norwich City har sikret sig sommerens første forstærkning.

Norwich gafler således angriberen Milot Rashica fra tyske Werder Bremen på en fireårig aftale. Det meddeler englænderne selv, uden at de dog vil oplyse transferprisen.

Flere gange har landsholdsspilleren fra Kosovo været rygtet til store klubber som RB Leipzig og Liverpool, men nu er han altså havnet hos Norwich City. Og det glæder cheftræner Daniel Farke sig i den grad over.

- I Milot får vi en meget interessant spiller, og vi er glade for at have været i stand til at bringe ham til Norwich City. Mange topklubber har været interesserede i hans underskrift de seneste sæsoner, og han var ofte sat i forbindelse med store transfers.

- I Tyskland tilbragte han sin tid med Werder Bremen, der kæmpede lidt sidste sæson, men Milot er en spiller fuld af potentiale. Han er hurtig og smart i sine bevægelser, teknisk god og god til at afslutte og hjælpe mål. Han er en spiller, der kan gøre noget uventet i angrebet. Han kan spille en række positioner som kantspiller, angriber og tier. Han er en ret alsidig spiller,, lyder det fra Norwich-træneren.

I Norwich City skal Milot Rashica, 24 år, blandt andet spille sammen med den tidligere Brøndby IF-angriber Teemu Pukki i offensiven.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020