• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Ny VAR-fadæse: Kigger de på den forkerte spiller?

Foto: Getty Images

Det omdiskuterede VAR-system får igen kritik efter en mærkværdig dom i England.

Af Victor Risager

Videodommersystemet VAR har fået meget fokus i dansk fodbold, men også i Premier League er systemet ofte et samtaleemne. Og det er det i den grad efter kampen mellem West Bromwich og Southampton mandag aften.

I den kamp scorede Mbaye Diagne for West Bromwich efter blot fire minutter, men målet blev annulleret for offside, og den beslutning stod ved magt efter et VAR-tjek.

Der er bare et problem: På tv-billederne er offside-linjen ikke tegnet med fokus på Mbaye Diagne, men derimod holdkammeraten Kyle Bartley, der stod i nærheden og var offside. Det skabte stor forvirring i Sky Sports’ studie, hvor kommentator Don Goodman tvivlede på, at det var rigtigt.

- Da jeg så billederne, troede jeg, han var onside. Linjerne siger noget andet... men det er Kyle Bartley, der er offside. Mon de har gjort det rigtigt? Kyle Bartley havde intet at gøre med målet, sagde han ifølge Sky Sports.

Også Liverpool-legenen Jamie Carragher, der er ekspert hos tv-stationen, var forvirret.

- Lavede VAR offside-linjen på den forkerte West Bromwich-spiller?, skriver han på det sociale medie Twitter.

Ifølge Sky Sports blev annullering af målet fastholdt, fordi Kyle Bartley stod i vejen, og at man derfor ikke kunne se, om Mbaye Diagne var onside eller offside.

Se offside-linjen herunder. Mbaye Diagne er manden i de gule støvler, mens Kyle Bartley har orange støvler på. 

West Bromwich-boss kræver forbedringer
Trods det annullerede mål fik West Bromwich hentet de tre point i kampen, da de scorede to gange senere i første halvleg og slog sejren fast med syvtommersøm med en scoring i anden halvleg.

Manager Sam Allardyce er dog ikke tilfreds med VAR.

- Vi er nødt til at samarbejde om dette, da for mange mennesker ikke får mulighed for at udtrykke, hvordan de kan gøre det bedre. Forhåbentlig får vi en bedre balance, så det kan hjælpe os mere, end det har hjulpet os.

- De traf den forkerte beslutning her. Det sker på grund af menneskelige fejl, ikke VAR. I dette tilfælde har vi den afgørende kameravinkel. Det er klart og tydeligt, lyder det fra West Bromwich-manageren ifølge Daily Mail.

I den danske Superliga blev VAR også diskuteret ovenpå weekendens topkampe. Her kan du få dommerobservatør Jan Carlsens syn på sagerne i Superligaen

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus