• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Pep Guardiola knuser Sir Alexs rekord

Foto: Getty Images

Pep Guardiola smadrede en af Sir Alex Fergusons rekorder med sejren over Aston Villa onsdag aften.

Af Victor Risager

Sir Alex Fergusons navn står på en del rekorder, men der er en, han ikke længere kan prale af.

Med Manchester Citys sejr onsdag aften blev spanske Pep Guardiola nemlig den hurtigste manager til nogensinde at runde 150 sejre med en enkelt klub i Premier League. Det var således spanierens 204. kamp i spidsen for de lyseblå.

Den rekord besad Sir Alex Ferguson førhen.

Den nu 79-årige skotte, der var træner for Manchester United, skulle således bruge mere end 40 kampe mere end Pep Guardiola til at nå de 150 sejre i Premier League med en enkelt klub. Sir Alex Ferguson rundede først milepælen i sin 247. kamp.

Det skriver Opta. 

Der er derudvover to andre managers, der har nået 150 kampe med en enkelt klub i Premier League.

Det er Arsene Wenger og David Moyes. Førstnævnte skulle bruge 258 kampe på at nå 150 sejre med Arsenal, mens sidstnævnte skulle bruge hele 374 kampe på at nå 150 sejre med Everton i Premier League.

Pep Guardiola kan runde 151 sejre i Premier League i weekenden, hvis Manchester City formår at slå Watford på udebane. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020