• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mikkel Sloth

Premier League-stjerne vil til Arsenal - men klubben har ikke råd

Arsenal har på grund af manglende kvalifikation til Champions League ikke råd til Crystal Palaces Wilfried Zaha, der ellers gerne vil til Emirates Stadium

Af Mikkel Sloth

Arsenal kan stå i en helt igennem irriterende situation for enhver klub med store ambitioner. En af Premier Leagues store stjerner vil gerne selv til klubben, men der er ganske enkelt ikke råd.

Det lader i hvert fald til af være tilfældet med Arsenal og det mulige køb af Crystal Palaces Wilfried Zaha. For mens den kreative forward gerne vil skifte til the Gunners, har klubben ikke penge på transferbudgettet til at møde Crystal Palaces priskrav. Det skriver britiske BBC.

Prisen lyder angiveligt på 80 millioner pund, cirka 665 millioner kroner. Det er efterhånden ikke et usædvanligt beløb på det moderne transfermarked, men alligevel kan Arsenal ikke finde pengene til at købe den ivorianske landsholdsspiller. 

Årsagen skal findes i, at holdet fra det nordlige London ikke formåede at kvalificere sig til næste sæsons Champions League, og der mangler derfor store indtægter, som netop skulle bruges på spillere af Wilfried Zahas kaliber.

BBC mener at vide, at Arsenals transferbudget lyder på relativt beskedne 45 millioner pund, cirka 375 millioner kroner. Der skal derfor sælges spillere, før der er råd til at smide penge efter bare en enkelt spiller i Wilfried Zahas prisklasse.

Superliga

Mere Superliga

Fokus