• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mads Bye Marboe

Sammenstød i PL-klub: Måtte skilles ad af anfører

Foto: Getty Images

Situationen er tilspidset i Newcastle, og tidligere på ugen førte det til et sammenstød mellem spiller og assistent.

Af Mads Bye Marboe

Utilfredsheden med Newcastle-træner Steve Bruce vokser blandt både fans og spillere, og tidligere på ugen førte den tilspidsede situation til et sammenstød mellem Dwight Gayle og assistenttræner Graeme Jones på træningsbanen i det nordengelske.

Det skriver Daily Mail.

Den 30-årige angriber har ikke spillet meget på det seneste, og frustrationerne kammede over tidligere på ugen. Det fik angiveligt Graeme Jones til at udbryde "det handler altid om dig, Gayley."

Det var for meget for Dwight Gayle, der fløj op i hovedet op Jones og råbte "det handler altid om dig, efter du har været med landsholdet." Det skete med henvisning til, at Graeme Jones var en del af Englands trænerstab under sommerens EM-slutrunde.

Her måtte anfører Jamaal Lascelles bryde ind og skille de to ad.

Daily Mail skriver ydermere, at sammenstødet kommer i kølvandet på et møde mellem spillertruppen og Steve Bruce, hvor flere spillere har været uenige i det, cheftræneren sagde, og hvor de oplevede, at Bruce brugte data om spillernes løb forkert.

Newcastle spiller fredag aften hjemme mod Leeds i Premier League.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020