• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mathias Høj Jensen

Schmeichel om United-legende: Næsten bange for ham

Foto: Getty Images

Eric Cantona var frygtindgydende og et forbillede på en og samme tid i Kasper Schmeichels barndom.

Af Mathias Høj Jensen

Kasper Schmeichel så op til Eric Cantona i sin barndom, men Manchester United-legenden var også en anelse frygtindgydende.

Det fortæller den danske landsholdskeeper i et interview med Dion Dublin i programmet Football Focus på BBC.

Lørdag skal Kasper Schmeichel og Leicester spille en af sæsonens vigtigste kampe, når de tørner sammen med Chelsea på Wembley i FA Cup-finalen.

I den anledning har BBC lavet et stort interview med den danske landsholdskeeper, som blandt andet beretter om sin barndom på træningsanlægget i Manchester United med sin far Peter Schmeichel samt forholdet til legenden Eric Cantona.

- Jeg husker altid tilbage på afslutningstræning med dig Dion, Mark Hughes og alle de andre topklasse spillere. Jeg stod bag målet og reddet alle bolde, der røg ved siden af mål, hvilket ikke var særlig mange, siger Kasper Schmeichel.

- Det var dén æra, hvor Eric Cantona kom ind på holdet. Som barn så jeg op til ham, og han lignede en kæmpe. Han havde den der aura omkring sig. Jeg var næsten bange for ham på en måde, men han var sådan en sød fyr.

Timerne på træningsanlægget i Manchester United har været godt givet ud for Schmeichel, som har taget mange erfaringer med sig i sin egen karriere.

- Jeg lærte så meget af at være i nærheden af disse mennesker og være på træningsbanen. Jeg sugede til mig hele tiden. Jeg så, hvordan folk opførte sig, og hvordan de trænede.

Old School-mentalitet

I dag trækker Kasper Schmeichel stadig veksler på de gode gamle dyder fra sin fars tid i fodboldverdenen, men han også fået øjnene op for de unge spilleres måde at håndtere tingene på.

Der er nemlig en væsentlig forskel på, hvordan tingene bliver sagt på i dag.

- Jeg har stadig en del old-school i mig. Da vi var unge, slog vi i bordet og overfusede hinanden hele tiden. I dag er spillerne meget mere støttende og komplimenterende. Det er virkelig vigtigt, at man rykker sig med tiden og uddanner sig selv.

Om Schmeichel får behov for at sætte foden ned overfor Leicester-holdkammeraterne i lørdagens FA Cup-finale, er endnu uvist, men faktum er, at der er kampstart klokken 18.15 på Wembley.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020