• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Solskjær svarer ekspert: Hans mening ændrer intet

Foto: Getty Images

Ole Gunnar Solskjær svarer igen på kritik fra Jamie Carragher.

Af Victor Risager

Manchester Uniteds cheftræner, Ole Gunnar Solskjær, bliver kritiseret en hel del i øjeblikket ovenpå klubbens skuffende stime, og nu svarer den norske manager igen på kritik fra Jamie Carragher.

Forleden udtalte Liverpool-legenden, der nu er ekspert på Sky Sports, at Manchester United har brug for en bedre manager end Solskjær.

- Solskjær vil ikke vinde en Premier League- eller en Champions League-titel som Manchester United-manager, lød kritikken blandt andet fra Jamie Carragher.

Nu svarer Ole Gunnar Solskjær igen, og han tolker dels tv-ekspertens kritik som et forsøg på at psyke nordmanden forud for weekendens kamp mellem Manchester United og Liverpool. Det siger Solskjær ifølge Sky Sports.

- Det påvirker mig ikke. Selvfølgelig ser man kommentarerne engang imellem, men jeg ved ikke, hvad han sagde nu. Vi skal selvfølgelig også møde Liverpool på søndag, så Jamie kigger altid på de her små ting.

- Jeg har mine værdier, jeg har min måde at træne på. Jeg tror på mig selv, og så længe klubben tror på mig, er jeg temmelig sikker på, at Jamie Carraghers mening ikke kommer til at ændre noget, siger Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United har blot vundet en af deres seneste fem kampe. De skal i aktion igen onsdag mod Atalanta i Champions League, hvorefter de altså møder Liverpool søndag i Premier League. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020